Trends i praksis

Megatrends er store bevægelser, der gør noget ved os som mennesker. De gør noget ved vores adfærd og værdier, og de påvirker os i vores liv.

To af de store trends, der for alvor påvirker os og vores måde at være i verden på, er de to trends “Fra power til pause” og “Fra stres til ensomhed”. De påvirker vores menneskelighed og derfor vigtige at kende, ikke mindst fordi det er den eneste måde, vi kan finde fred med den vi er.

“Fra power til pause” – Det moderne menneske er et rigtigt “gøre-menneske”. Vi bruger alle vores kræfter på at følge med, leve op og hænge i. Vi skal udvikle os, videreuddanne os, blive hurtigere, bedre og mere. Accelerationssamfundet/præstationssamfundet/konkurrencesamfundet har taget vores menneskelighed fra os. Vi er gået fra at være human-beings til at blive human-doings. Vi kan høre blodet suse i vores høre, men vi kan ikke mærke vores egen væren.  Vi er små powerstations, der nu har brug for en pause.  Vi har brug for pauser til både krop & sjæl. Brug for at mærke, hvem vi ér, når vi ikke gør.  Vi har allerede hørt om The Great resignation og Quiet Quitting, men hvordan finder du en pause til krop & sjæl? Hvordan skaber du plads til stilheden & roen? Hvordan finder du din menneskelighed igen?

Foredraget skaber tro, håb & kærlighed i hjerterne, og alle vil gå hjem med en fornemmelse af at have fået en blød, varm & kærlig sweater på.

“Fra stres til ensomhed” – Ensomhed er vor tids nye tabu. For få årtier siden var det stres, vi ikke talte om. Stres var forbundet med skam, og derfor blev det dækket til. I dag er ensomhed, der skamfuldt. Det er ikke skamfuldt at være alene, men det er skamfuldt at være ensom. Ikke at være forbundet med verden, med livet og med de andre. Det er skamfuldt at sige højt, at man ikke kan leve op, følge med, finde ud af og levere, og derfor dukker man sig. Man dukker sig, trækker sig tilbage, gemmer sig. Ensomheden er blevet en rejsekammerat. Men hvorfor bliver vi ensomme? Hvad kan vi gøre ved det? Både hver især indadtil, men også udadtil. Hvordan kan vi selv finde ud i livet igen og hvordan kan vi kalde den anden ud i livet igen?

Foredraget skaber ro, tro & forbundethed i hjerterne, og alle vil gå hjem med en fornemmelse af at være blevet set og med mod på at vende sig mod livet.

Yderligere information til Birgitte Kragh Engholm på bke@km.dk